Sangkoret Sangforeningen Frejdig af 1912 – et traditionsrigt og velklingende mandskor i Brønderslev – søger en ny korleder/dirigent fra næste sæson. Vores nuværende dirigent gennem 25 år, Poul Erik, giver stafetten videre, og vi leder derfor efter den rette til at føre koret videre.
Om os
Vi er et engageret mandskor med et stærkt fællesskab, godt humør og stor sangglæde.
Vi øver i Bien på Bredgade i Brønderslev – en tidligere biograf, nu byens hyggelige samlingssted for foreninger.
Vi synger både tre- og flerstemmigt. Oprindeligt er vi et 4-stemmigt kor (1./2. tenor + 1./2. bas), men aktuelt består vi af 19 sangere, og repertoiret rummer alt fra én-stemmige sange til trestemmige arrangementer.
Vi er medlem af Dansk Sanger Forbund, og dirigenten aflønnes via AOF Nordjylland.
Øveperioden løber fra starten af september til marts med 24 øvegange á to lektioner, normalt mandage kl. 19.20–21.00.
Vi søger en korleder, som:
• Har erfaring med, eller interesse for, mandskor
• Kan arbejde med både stemmetræning og flerstemmigt materiale
• Har lyst til at udvikle koret musikalsk
• Skaber en positiv, motiverende og inspirerende øvestemning
• Kan starte ved sæsonstart i september
Praktisk information
• Sted: Brønderslev (Bien, Bredgade)
• Øvetidspunkt: Primært mandag aften – kan aftales nærmere
• Honorar: Efter folkeoplysningslovens løncirkulære, pt. 324,48 kr. + 12,5% i feriepenge pr. lektion
Interesseret?
Kontakt os gerne for en uforpligtende snak:
📞 Poul Erik (nuværende dirigent): 60 67 95 82
📞 Knud Erik Olesen (formand): 23 42 38 40
Læs mere om koret her:
🔗 https://sangkoretfrejdig.wordpress.com/
Del meget gerne opslaget – måske kender du den helt rigtige til at blive vores nye dirigent
Arbejdstid: Aften
2-2 timer
Alle detaljer om jobbet
Tilbage til søgning







