Ny søgning
Region
Kategori
Byg relation og arbejd med motivation hos 10-årig med autisme

Har du erfaring med autisme og lyst til at opbygge en rolig og tillidsfuld relation? Så kan du blive en vigtig støtte for en 10-årig dreng!

Om opgaven

Du bliver støtte for en 10-årig dreng som har autisme. Han trives bedst i en forudsigelig ramme og i 1:1-samvær med en rolig voksen.

Opgaven starter med at lære ham godt at kende og opbygge en tryg relation gennem det, han allerede er optaget af – fx computerspil og kreativt arbejde med AI. Du deltager i hans interesser og skaber en positiv og stabil kontakt.

Når relationen er på plads, skal du stille og roligt introducere flere aktiviteter ud af hjemmet. Det kan være gåture eller ture til fx Zoo eller Tivoli. Formålet er at give ham gode erfaringer med at være mere aktiv og gradvist udvide hans deltagelse i fællesskaber uden for hjemmet. Tempoet tilpasses ham, og du arbejder med små, overskuelige skridt.

Drengen kan være kravafvisende og trækker sig, hvis han oplever for direkte krav eller for højt tempo. Derfor er det vigtigt, at du arbejder med en tydelig, men afstemt tilgang, hvor du skaber struktur uden at presse.

Om dig

Du har erfaring med autisme og forstår, hvordan du møder kravafvisende adfærd med ro og tydelighed. Du kan arbejde relationelt og har blik for, hvordan motivation kan bygges op over tid.

Du kan være uddannet pædagog og aflønnes herefter – eller have relevant erfaring fra lignende opgaver. Det vigtigste er, at du kan skabe en stabil 1:1-relation og trives med både rolige aktiviteter og små ture ud af huset.

Arbejdstid

Stillingen er på 3 timer om ugen.

Arbejdstiden ligger én fast hverdag enten kl. 14.00–17.00 eller kl. 15.00–18.00.
Den konkrete dag og starttidspunkt aftales med familien. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Job ID: 183465

Arbejdstid: Dag

3-3 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning