Vi har travlt hos Guldsmed Duus og har brug for et ekstra sæt hænder.
Vi synes selv, vi har byens bedste butik, for vi sætter arbejdsmiljøet først. Glade ansatte giver god service, som er lig med glade kunder. Og vi samler kun på glade kunder.
Vi leder efter et præsentabelt, voksent menneske, som er lyttende, imødekommende og serviceminded.
Men vigtigst af alt, så skal du have lyst til at arbejde sammen med nørder, der glæder sig til at komme på arbejde, bare fordi kollegerne er der.
Hvad du har lavet før er ikke så vigtigt. Vores nørderi smitter. Men hvis du synes guld, sølv, stene og ure er spændende, og hvis du kunne tænke dig at være en del af vores butiksfamile, så skynd dig at sende en ansøgning afsted.
Vi går ikke op i, om din ansøgning er fuld af stavefejl, så længe mennesket bag skinner igennem. Så fortæl os hvem du er, hvad du mener du kan bidrage med, og hvad du ønsker ved en eventuel ansættelse.
Vi har brug for en kollega minimum 2 hele dage om ugen men meget gerne mere!
Arbejdstiden er fra 10.00-17.30 (fredag til 18.00) samt lørdage i ulige uger fra 10.00-14.00.
Dvs 1 uge på 18 timer og 1 uge på 22 timer.
Ved en 30 timers stilling er der 28 timer i 1 uge og 32 timer i 1 uge, og du har en fast ugentlig fridag.
Ekstra timer må påregnes ved ferie og sygdom.
Fordi vi er en guldsmed med fokus på service, vejledning, rådgivning og kvalitet, så er der meget at lære, og derfor kan vi ikke tilbyde korttidsansættelse. Det er desuden et ufravigeligt krav, at du har ren straffeattest.
Så er du nørden, vi mangler i vores familie, så tøv ikke med at sende en ansøgning. Vi har brug for dig hurtigst muligt.
Vi holder løbende samtaler, så skriv til os nu.
Vi glæder os til at møde dig!
Arbejdstid: Dag, Weekend
20-30 timer
Alle detaljer om jobbet
Tilbage til søgning



